Norske folke-eventyr, 第 1 巻H. Aschehoug, 1904 - 443 ページ |
多く使われている語句
afsted Amtmanden Asbjørnsen og Moe Askeladden blit Bukken bære baade Datter deilig Dron Dronningen endda Fanden fløi frelst faaet faar gild Giske gjerne Gjæter glad godt Gudbrand gaaet gaar Gaarden havt hende Herreper hjem igjen holdt Hovedet hugge hundrede Daler hvorledes Hønen hørte igjen Jenten Jomfru Maria Jørgen Moe Kari Kjære Kjøkkenet Klæder Koen Kokkejenten Konen Kongsdatteren Kongsgaarden Kongssønnen Kræmmer Kvelden lade lagde Lefse liden ligedan ligevel længe melke Mestertyven Moltke Moe Moria maatte Niste Nordenvinden Prinsen Præsten prøve reise reiste Rensdyret Ridder Rød ræd Ræven røde Guldbaand raabte sagde Dragen sagde Gutten sagde Kjærringen sagde Kongen sagde Lillekort sagde Manden sagde Prinsessen sagde Smeden sagde Studen sagde Troldet satte seet Skogen skreg slig Slottet spurgte Stabburet stod strax Stund Stykke svarede Sværdet syntes sætte Sølv Søn tage tolv tredje Troldkjærringen tænkte vakker Vand Veien vide vidste yngste
人気のある引用
103 ページ - ikke kan jeg rose Lykken min, og ikke kan jeg laste den heller,« og dermed fortalte han dem det Hele, hvorledes det var gaaet ham fra først til sidst. «Ja, du blir da sagtens vel modtagen, naar du kommer hjem til Konen din,» sagde Manden paa Gaarden; «Gud hjælpe dig!
102 ページ - Stykke til; saa mødte han en Mand, med en Gjed, og saa tænkte han, det sagtens var bedre at have Gjed end Gris, og derfor byttede han med ham som eiede Gjeden. Saa gik han et langt Stykke, til han mødte en Mand, som havde en Sau; med ham byttede han, for han tænkte, det er altid bedre at have Sau end Gjed.
101 ページ - Koen og gik til Byen med for at sælge den; men da han kom til Byen, var der ingen, som vilde kjøbe Koen. "Ja, ja," tænkte Gudbrand, "saa kan jeg gaa hjem igjen med Koen min; jeg ved, jeg har baade Baas og Klave til den, og det er lige langt frem og tilbage.
104 ページ - ... Veien, byttede jeg den bort for en Gris." " Nei, nei!" raabte Konen, "det var da rigtig, som jeg selv skulde gjort det; det skal du saamænd have Tak for! Nu kan vi faa Flesk i Huset og noget at byde Folk, naar de kommer til os, vi og. Hvad skulde vi med Hesten? Saa skulde Folk sige, vi var blevne saa store paa det, at vi ikke længer kan gaa til Kirke som før. — Gaa ned og sæt ind Grisen, Børn !" " Men jeg har nok ikke Grisen her heller," sagde Gudbrand ; "da jeg kom et Stykke længer bort,...
102 ページ - Mand med en Gaas; saa byttede han bort Sauen med Gaasen; og da han saa havde gaaet et langt, langt Stykke, mødte han en Mand med en Hane; med ham byttede han, for han tænkte som saa: " Det er sagtens bedre at have Hane end Gaas.
104 ページ - Jeg maatte da klyve i Berg og Dale og faa den ned igjen til Kvelds. Nei, har jeg Sau, kan jeg faa Uld og Klæder i Huset, og Mad ogsaa. Gaa ned og slip ind Sauen, Børn!» «Men jeg har nok ikke Sauen længer jeg,» sagde Gudbrand, «for da jeg havde gaaet en Stund, byttede jeg den bort med en Gaas.» «Tak skal du have for det,» sagde Konen, «og mange Tak ogsaa!
105 ページ - Men jeg har nok ikke Hanen heller jeg,» sagde Gudbrand; «da jeg havde gaaet endda et Stykke, blev jeg skrubsulten, og saa maatte jeg sælge Hanen for tolv Skilling, for at berge Livet.» «Naa Gud ske Lov, for du gjorde det,» raabte Konen; «hvordan du steller dig, gjør du Alting netop som jeg kunde ønsket det frem. Hvad skulde vi ogsaa med Hanen? Vi er jo vore egne Herrer, vi kan ligge om Morgenen saa længe vi vil. Gud ske Lov, naar jeg bare har...
66 ページ - Jeg kan da ikke være allesteds, jeg heller !» sagde hun. Aa jo, det var Velstands Folk, Frieren var kommen til der. 13. De tre Mostre.
101 ページ - BJØRNSON. 5. GUDBRAND I LIEN. Der var engang en Mand, som hed Gudbrand ; han havde en Gaard, som laa langt borte i en Aasli, og derfor kaldte de ham Gudbrand i Lien. Han og Konen hans levede saa vel sammen og var saa godt forligte, at alt, Manden gjorde, syntes Konen var saa velgjort, at det aldrig kunde gjøres bedre ; hvorledes han bar sig ad, var hun lige glad i det. De eiede sin Jordvei, og hundrede Daler havde cle liggende paa Kistebunden og i Fjøset to klavebundne Kjør.
66 ページ - En Frierhistorie. Der var engang en Gut, som skulde ud at fri. Blandt andre Steder kom han ogsaa til en Gaard, hvor Folkene var i ren Fattigdom og Armod; men da Frieren kom, vilde de sagtens synes velstaaende, det kan En nok vide. Manden havde faaet et nyt Ærme i Trøien sin. «Sid ned!